Er du pårørende?

Når et menneske har en alvorlig sygdom eller et gennemgribende handicap, bliver hele familien påvirket.

Jeg har stor faglig indsigt i området fra mine år på et hospice, hvor jeg havde mange samtaler med pårørende samt familiesamtaler med pårørende og den syge.
Derudover har jeg stor faglig viden om det at være pårørende til et menneske med handicaps samt personlige erfaringer fra et langt liv med en storesøster med fysiske og psykiske handicaps.

Skriv til mig

Når jeg møder en ildsjæl, der brænder for at gøre en forskel for familier med særlige udfordringer, så er det tydeligt at mærke. Lisbeth er en ildsjæl med erfaring og kraft, hvilket er lige det, der er brug for, når familien tumler med manglende trivsel i hverdagen og har brug for inspiration til at genvinde positiv medvind.
Lola Jensen, familierådgiver og forfatter

Voksne pårørende til mennesker med handicaps, kroniske eller livstruende sygdomme

Er du pårørende til et menneske med alvorlig sygdom eller handicap? Det kan fx være kræft, demens, Parkinson eller et menneske der er psykisk udviklingsforstyrret.
At være pårørende til et menneske med sygdom eller handicap vækker ofte mange forskellige reaktioner i os. Ingen reaktioner er mere rigtige eller forkerte end andre. Vi er forskellige som mennesker, og der er forskel på, hvordan vi reagerer på kriser og svære situationer.

Det er vigtigt, at du får givet dig selv en iltmaske på- dvs får taget hånd om dig selv, for kun derigennem kan du tage bedst hånd om den syge. Igennem samtaler med mig får du mulighed for at få sat ord på dine tanker, følelser og reaktioner og opnå større forståelse af din egen proces.

 

Børn som pårørende

Når børn er pårørende til et menneske med alvorlig sygdom, sker der ofte det, at børnene over tid bliver ”små voksne”, der tager ekstra ansvar. De lærer at fornemme andres behov intuitivt, udvikler en skarp situationsfornemmelse og lærer at tilpasse sig andre menneskers behov. Mange børn beskriver, at de kan føle sig ensomme med deres tanker og oplevelser.

Sammen med barnet undersøger jeg de tanker, følelser, oplevelser og erfaringer, som rører sig i barnet og hjælper barnet til at forstå egne reaktioner.

Der vil være mulighed for at kombinere samtalerne med andre søskende eller forældre.

 
Scroll to Top