Skilsmisse og fælles forældreansvar

- Skilsmisse rådgivning

Er I på vej mod skilsmisse og har fælles børn?
Er du blevet skilt og oplever konflikter omkring det fælles forældreansvar?
Er det svært at få taget godt vare på dig selv i skilsmisseprocessen?

Jeg kan bl.a. hjælpe jer med:

  • Hvordan fortæller vi børnene, at vi skal skilles?
  • Hvordan udvikler vi et forældresamarbejde?
  • Hvordan støtter vi børnene i deres videre proces?
  • Hvordan kommer jeg selv videre?

 

Samtalerne kan foregå individuelt eller sammen med jer begge. I nogle tilfælde kan børnene også deltage.

Ca. halvdelen af alle parforhold ender i skilsmisse. Men samtidig med at det er blevet mere normalt at opleve skilsmisse, oplever mange desværre også, at omverdenen bagatelliserer eller overser skilsmissens indvirkning på både børn og voksne. For skilsmisse er meget sjældent en let beslutning; det er ofte en langvarig og smertefuld proces. Tit træffer den ene part beslutningen, før den anden part bliver informeret. Efter bruddet står de to partnere derfor ret forskelligt: Den ene virker afklaret – den anden har følelserne uden på tøjet.

Men der er hjælp at hente og redskaber, du kan gøre brug af, hvad enten du står midt i en skilsmisse, eller du er blevet skilt for længere tid siden og stadig synes, at det er svært. Jeg har mange års erfaring i at hjælpe skilte, som fortsat skal have en relation til hinanden som samarbejdende forældre – af hensyn til børnene. Kontakt mig for mere information eller for en aftale.

Er du på vej i skilsmisse eller skilt?

De fleste oplever at skilsmisse er svært. Uanset om det er dig, eller din ekspartner der har ønsket skilsmisse er det aldrig dér, man drømte om at ende. Og har man børn, er situationen endnu mere smertefuld.

I en skilsmisse rammes man på flere måder samtidigt. Man bliver ramt på følelserne; man bliver ked af det, frustreret, ked af det, bange, sorgfuld eller måske lettet.

Man bliver ramt på tankerne; såsom hvad gør jeg nu? Hvad skal der blive af mig? Hvordan med børnene? Hvordan bliver samarbejdet omkring børnene? Hvordan kommer jeg videre? Hvad med min økonomi?

Man får ofte fysiske symptomer såsom træthed, hjertebanken, indre uro, rastløshed

Man ændrer måske også adfærd; fra at være social til at blive mere indadvendt, fra ofte at være glad til at græde meget.

Jeg har stor viden om skilsmisse-reaktioner og står klar til at hjælpe dig dér hvor du står midt i din skilsmisse.