Sandhedsdiskussioner

Jeg har ret – og du tager fejl!

Kender I det?

Når vi diskuterer, tager vi gerne hver især patent på sandheden. Diskussionen bliver en sandheds-diskussion. Jeg har ret og du tager fejl.

Den indstilling er meget naturlig og velkendt men desværre ikke befordrende for at lande løsninger, kompromisser eller opnå enighed. For at undgå at diskussionerne går i hårdknude, er det bedste vi kan gøre, at øve os….Øve os i at se perspektivet fra den andens side. På en måde at gå på besøg i den andens hoved og tænkning og gøre os nysgerrige.
Hvordan kan det være, at du tænker sådan? Hvad er det, der gør, at du mener, som du mener? Hvad er der på spil for dig i den her diskussion? – og stille lige præcis de spørgsmål til den anden.

Svarene vil gøre os klogere på den andens synspunkt og udvide min egen horisont. Det er ikke sikkert, at vi derigennem opnår enighed, men vi udfordrer os selv og bliver helt sikkert klogere på det andet menneske. –
Så næste gang du står i en uenighed med en kollega, ven, partner så prøv noget nyt: Stop med at tage patent på sandheden. Gør dig umage og stil spørgsmål til den andens opfattelse af sandhed og se hvad der sker! -Måske sker der noget uventet og bedre!

Har du eller I brug for hjælp til at tackle uenigheder eller konflikter på en anden måde? Brug for hjælp til at opnå en større forståelse af hinanden?

læs mere på www.lisbethryelund.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 
Scroll to Top