Skilsmisse er en svær proces

I langt de fleste skilsmisser, er det den ene part, som træffer beslutning om adskillelsen. I 2/3 af alle skilsmisser kan man tale om, at der er én der forlader, og én der bliver forladt. Adskillelsen bliver derfor en asynkron proces, fordi den ene har truffet beslutningen og er i gang med at dekoble sig sin partner både følelsesmæssigt og måske også praktisk. Imens den ene i hemmelighed dekobler sig parforholdet, ved partneren ikke, at der er truffet den beslutning, og det menneske vil kunne blive ramt af et chok eller i altfald en kæmpe overraskelse, når det fortælles.

Der er stor forskel på den proces, som den der ”forlader” oplever, og den proces som den ”forladte” oplever. Den der forlader har ofte i længere tid mærket mistrivsel i parforholdet og har måske gjort forskellige forsøg på at ændre på det. Her begynder den person allerede på forhånd at sørge; før skilsmissen er en realitet. Og man afkobler sig den anden følelsesmæssigt. Den norske psykolog Sissel Gran kalder det for af-elsknings-processen.  Når man så endelig får meldt ud, kan det føles som en lettelse; at melde ud og træffe beslutning.  Samtidig kommer der ofte en følelse af skyld. Den kan komme, når man ser børnenes reaktion, eller hvis omverdenen pådutter én en skyld over valget, man har truffet.

Den forladte forældre derimod, er i tiden op til bruddet ikke i gang med at sørge eller afkoble sig den anden. I tiden op til bruddet begynder alvoren måske at gå op for personen, og man prøver at rette op på de ting, der ikke har fungeret. Men det er for sent, fordi den anden har afkoblet sig.

Eftersom denne person ikke er begyndt at sørge eller lukke ned for sine følelser, vil personen ofte reagere med mange følelser, når skilsmissen er en realitet. Første reaktion vil ofte være chok. Og derpå afmagt. Man kan ikke ændre beslutningen. En typisk reaktion bliver vrede. Vreden mod den anden part, vrede mod det fælles liv, der lukker ned og familien, der opløses.

Forældre er således ofte to forskellige steder i skilsmisseprocessen. – og samtidig skal man i gang med at træffe mange og svære beslutninger om flytning, økonomi, deleordning, bodeling osv osv.

Et farvel og et goddag

Når der er børn involveret, er det vigtigt at tænke bruddet som både et farvel og et goddag. Et farvel til dig som min partner, OG et goddag til dig som mine børns forælder. Børn har brug for mor og far. Det er de to mennesker, som kender barnet allerbedst og barnet har brug for at blive ved med at mærke kærlighed og god kontakt til begge forældre. Derfor er forældresamarbejdet og dermed ”goddag” til relationen som samarbejdende forældre, så afgørende for børnene.

Børns reaktioner ved skilsmisse

Det er uden tvivl meget vigtigt for børnene, hvordan mor og far kommer igennem skilsmissen.  Uanset alder har børn brug for både mor og far i og efter en skilsmisse! Børn har al mulig grund til og ret til at reagere følelsesmæssigt, når de erfarer, at mor og far skilles – og de har brug for at mærke, at deres reaktioner er ok!

Børn holder ikke til i længden, at mor og far taler hinanden ned, kritiserer hinanden, sårer hinanden eller har åben kamp om børnene! De har brug for, at mor og far spiller hinanden gode som forældre. De har brug for ærlighed, og de har i allerhøjeste grad brug for, at mor og far lægger en god-nok plan for dem! En plan med en vis portion forudsigelighed i en kaotisk skilsmissetid. Børn har brug for, at mor og far er i stand til at tage vare på deres reaktioner, følelser, tanker og spørgsmål.

Tanker om samarbejdet

Spørgsmål der kan være vigtige at stille sig selv i en skilsmisse er følgende:

Hvilke tanker gør du dig om evt deleordning?
Hvordan forestiller du dig at børnene vil reagere?
Er børnene særlig knyttede til den ene eller den anden?
Hvad er et godt-nok-forældresamarbejde for dig?
Hvad ønsker du skal være jeres pejlemærke for samarbejdet?

Læg op til et samarbejde på trods af sårede følelser fra både din side og din partners side- og giv plads til børnenes reaktioner efterhånden som de kommer.