Hvordan ved jeg, om jeg skal sige op på mit arbejde?
Hvordan kan jeg vide, om det vil være bedst at sige, at jeg vil skilles fra ham?
Hvornår ved man, om en beslutning er rigtig, Lisbeth??
De spørgsmål blev stillet af en kvinde forleden dag. Hun var frustreret, hun var bange, ked af det og modløs. Hun følte sig overvældet af følelser og tanker, der strittede i alle retninger.
Hun havde udfordringer både på arbejdet og i sit ægteskab. Hendes nervesystem var i alarmberedskab, også kaldet forhøjet arousal.
Hun sammenlignede sig med alarmcentralen, hvor personalet hele tiden er på vagt, også i de stille perioder, hvor ingen ringer 112. Hun følte, hun var på vagt konstant, og at hun burde træffe nogle beslutninger men ikke var i stand til det.
Vi kan godt være i forhøjet alarmberedskab i kortere perioder, men vi er ikke gearet til at være det konstant. Vores hjerne ”går i rødt”, bliver overbelastet og når det sker, viser der sig ofte følgende symptomer:
- man har svært ved at falde til ro og slappe af
- man er på vagt
- man skanner omgivelserne for fare
- man bliver let forskrækket
- man farer let sammen ved pludselige lyde osv.
- man har svært ved at falde i søvn
- man er ikke modtagelig for rationel eller logisk tænkning
- man bliver lettere irriteret og vred
Vi har brug for at kunne tænke med vores fornuft, når store beslutninger som jobskifte eller evt skilsmisse skal træffes men med en højaktiveret hjerne suser tanker og følelser blot rundt og rundt uden at lande et godt sted.
Der kan være mange veje ind til hjernen og nervesystemet – via kroppen og kropslige sansninger, gennem følelser og tanker og gennem konkrete erfaringer og adfærd.
Det er betydningsfuldt, at man kan få hjælp til at sætte ord på, hvad man mærker, observerer, føler, sanser og oplever, og få hjælp til at sætte det ind i en meningsgivende sammenhæng.
At få hjælp til at skabe sig et overblik, få hjælp til at regulere sit nervesystem, komme i ro med sig selv – for derefter at mærke sig selv og hvilken vej man vil gå.
Sammen med denne kvinde startede jeg en proces, hvor vi arbejder på at regulere hendes nervesystem, sådan så hun kan falde til ro, få kontakt til sig selv og igen mærke sig selv. Jeg giver hende løbende nogle redskaber, som hun afprøver og integrerer i hendes hverdag, når hun mærker uroen eller mærker at tankerne kører afsted med hende.
Det er muligt at arbejde med sit nervesystem. Det er muligt at blive klar til at træffe store beslutninger mens man står i dem, men det er vigtigt at store beslutninger træffes, når nervesystemet er reguleret og ikke kører i højeste gear.