Jeg møder af og til mennesker som spørger, hvad det er, der får folk til at opsøge terapi. Og bevægggrundene kan være meget forskellige.
Måske har man mange bekymringstanker, som påvirker nat og dag. Måske har man stress-symptomer, angst, føler sig deprimeret, står midt i en sorg der opleves helt uhåndterbar. Måske er man i et svært parforhold. Måske er man blevet skilt eller overvejer skilsmisse. Måske mangler man selvværd, har svært ved at se meningen med tilværelsen. Måske er man bange for sygdom og død. Måske er man afhængig af mad, alkohol, stoffer. Måske vil man gerne lære sig selv bedre at kende, bryde med nogle mønstre. Måske vil man gerne slutte fred med noget i sin fortid.
De fleste jeg møder kæmper med noget af ovenstående og ofte giver det sig til udtryk i svære relationer. Nogle har det svært i relationen til en partner, til et familiemedlem, til en kollega eller en ven og andre har det svært i relationen til dem selv. Alle de kampe er smertefulde.
Vores hjerne er finurlig og kan ikke skelne mellem fysisk smerte og psykisk smerte – det er det samme sted i hjernen, der bliver aktiveret. Mærker vi fysisk smerte, eller truslen om fysisk smerte, løber vi væk, kæmper eller går i frys-tilstand. Det samme sker, når smerten handler om relationer. Nervesystemet aktiveres som om det handler om liv eller død og vi kæmper, vi løber væk/flygter, eller vi går i frys og bliver ude af stand til at handle.
Her blot et par fuldstændig anonymiserede eksempler på bevæggrunde for at mennesker opsøger mig for at få hjælp:
Et par som har været sammen i hele deres voksenliv og som opdager, at de ikke længere ved, hvorfor de er sammen. De opsøger mig som parterapeut, fordi de begge har svært ved at acceptere, hvis de skal gå hver til sit, samtidig med at de ved, at de lever to meget separate liv. I håb om at kunne genfinde lysten til parforholdet, i håb om at mærke viljen igen for at kæmpe for nærhed, intimitet og kærlighed har de valgt at opsøge mig som parterapeut. Her får de hjælp til i en tryg ramme at få sagt ord på deres erfaringer, tanker, følelser, drømme og længsler, og de får hjælp til at lytte til den andens fortælling. Det
kræver mod både at fortælle om svære tanker, og det kræver mod at turde lytte til andres svære tanker. Den hjælp samt indsigt om parforholdets psykologi fik de, sådan så de kunne fortsætte som par.
Et andet eksempel er en mand i 30´erne som opsøger hjælp, fordi han føler sig ensom – til trods for at han har et netværk – og som erfarer, at han gang på gang kasserer den ene kæreste efter den anden samtidig med, at han har en grundlæggende længsel efter samhørighed. Det skaber frustrationer og skaber et negativt selvbillede, som påvirker hans måde at være i verden på; hans måde at se sig selv og andre mennesker på. Et negativt selvbillede påvirker vores tanker, vore tanker påvirker vores følelser, adfærd og ofte sætter det også spor i kroppen. Der er altså meget på spil, når vi udvikler et negativt selvbillede – heldigvis er der også mange veje til at løsne op og ændre det på!
Det er blot et par eksempler fra mennesker, der opsøger min hjælp; fordi de bøvler med noget i livet, og som har erkendt, at de ikke kan løse det selv; dertil er det for fastlåst og svært.
At gå i terapi giver mulighed for at få talt om det sårbare, få viden, redskaber og få bearbejdet det der gør ondt, sådan så livet igen kan leves bedst muligt.