At være pårørende

Af Lisbeth Ryelund 

Er du pårørende til et menneske med alvorlig sygdom eller handicap? Det kan fx være kræft, demens, Parkinson eller et menneske, der er psykisk udviklingsforstyrret.
At være pårørende til et menneske med sygdom eller handicap vækker ofte mange forskellige reaktioner i os. Ingen reaktioner er mere rigtige eller forkerte end andre. Vi er forskellige som mennesker, og der er forskel på, hvordan vi reagerer på kriser og svære situationer.

Det er vigtigt, at du får givet dig selv en iltmaske på – dvs. får taget hånd om dig selv, for kun derigennem kan du tage bedst hånd om den syge. Igennem samtaler med mig får du mulighed for at få sat ord på dine tanker, følelser og reaktioner og opnå større forståelse af din egen proces.
Når en nær pårørende pludselig bliver syg, oplever mange at blive kede af det, bange, vrede eller føle sig magtesløse. Disse følelser kan dræne og skabe fysiske reaktioner hos den pårørende selv. Det kan være, at man ændrer spise- eller sovemønster, har svært ved at koncentrere sig eller får udsving i humøret.
Når det største chok har lagt sig, oplever mange, at de svinger mellem svære og triste følelser og håb og tro på, at ens nære bliver rask eller får det så godt, at livet igen kan leves fuldt ud. Denne erfaring med at svinge i de forskellige følelser kan stå på i årevis.

At være pårørende til et barn, der fødes med handicaps, skaber ofte mange og meget kaotiske følelser og bekymringer. Det kan være tabet af den drøm, man havde haft om et sundt og rask barn, bekymringer for, hvordan barnet skal klare sig, og sorg over, at familielivet er ændret for altid. Derudover følger der typisk en øget mængde arbejdsopgaver med, som man må påtage sig i hjemmet. Mange forældre oplever også, at parforholdet bliver svært, fordi man som forældre står i et større pres i hverdagen.

Jeg har mødt mange pårørende, som oplever, at der ikke er plads til deres følelser og tanker, fordi alles opmærksomhed er rettet mod den syge eller handicappede. Derfor går de alene med deres bekymringer og tanker. Samtidig har de dårlig samvittighed, fordi de føler, at de ”bør” være fuldt til stede for den syge og sætte egne behov til side.

Kan du genkende disse reaktioner?

Jeg har haft mange samtaleforløb med mennesker, som har været pårørende i lange sygdomsforløb.
Andre har opsøgt mig, fordi de for nylig er blevet pårørende til et menneske, som har fået en alvorlig sygdom.
Gennem samtaler ved mig vil du opleve:
• at der er fokus på dig med alle de tanker og bekymringer, du har
• at få viden om de reaktioner, du har, så du bedre kan forstå og måske acceptere dine reaktioner
• støtte til at magte de ændrede livsvilkår

Der vil også være mulighed for, at den syge deltager i samtalerne undervejs, hvis han eller hun er i stand til det. Derved kan jeg hjælpe jer med sammen at få talt om de svære emner og opnå en fælles forståelse og nærhed.